Pelvicacromis Pulcher (kribensis)

Forfatter: Karl-Henrik Arendt
Oprettet: 08/09-2008 08/09-2008
Sidst redigeret: 20/12-2009 20/12-2009
Oprettet under: Andre afrikanske cichlider
 Del

Pelvicacromis Pulcher (Kribensis)

Af Karl-Henrik Arendt d. 21-04-2004

Herunder en lille beretning om en af mine seneste erhvervelser,
Pelvicacromis Pulcher alias Kribensis.


Kribensis - (c) Johnny Jensen - Eksternt link www.akvariefoto.dk

Mange ser kribensis som en kedelig begynderfisk, men jeg synes den har mange kvaliteter, både for begynderen og for den øvede. Det er altid sjovt med fisk man kan få til at yngle. Der findes mange råd og beskrivelser om kribensis, men min og mange andres erfaring er at de aldrig opfører sig helt ens. Man ved aldrig hvordan det går når man sætter en ny flok ned i akvariet. Dog er der alligevel nogle faste holdepunkter.

Kribensis har som mange arter haft flere navne undervejs. Den blev beskrevet første gang i 1901, men vi skulle meget længere frem før den blev introduceret rigtigt i hobbyen. I dag har den det latinske navn
Pelvicacromis Pulcher som er en kombination af dens udseende på latin og tidligere navne. I dag er den kendt over hele verden som kribensis både blandt forfattere, forhandlere og akvarister.

Det er nemt at kende forskel på han og hun. Lige som hos vi mennesker er hunfisken nok den kønneste med sine "svulmende" former (min kone kunne komme til at læse artiklen!!) og ofte den mest farverige. Hannerne kendes på dens anderledes finner. Rygfinnen spidser mere, men dens hale er meget karakteristisk. Hunnens hale er afrundet, hvor hannes hale ligesom har en diamantform. Den er ikke lige så afrundet, men spidser nærmest. Når de er fuldvoksne er hannen ofte 10 cm, hvor hunnen er 7 cm. Hunnen er også mere lilla på maven, men nogle gange ses hanner med lige så meget farve som hunnen. Der er flere kendetegn der adskiller kønnene.

Når man sætter en ny flok i akvariet, så vil denne lille aggressive fisk
hurtigt danne revirer. Jeg sørger for at der er et fint bundlag (1-3 mm i
kornstørrelse) da fisken ynder at grave inde og uden for sin hule. Jeg laver gemmesteder i form af kokosnødder. Jeg køber kokosnødder i det lokale supermarked, og hver kokosnød bliver til 2 huler. Der skal være flere huler end der er fisk. Kokosnødden saver jeg over med en sav, og så klipper jeg en indgang med en tang og måske lidt hakker for, at det ligner et naturligt brud. Alt kokossen skal fjernes, og derefter skolder jeg nøddeskallerne i kogende vand. Jeg har dog ikke hørt om problemer ved ikke at skolde dem, men så er man sikker på at eventuelle bakterier bliver slået ihjel.

Akvariet sørger jeg for indeholder rødder, planter med store blade og så minimum én kokoshule pr. kribensis. Når fiskene kommer i akvariet tager de straks deres huler i brug. Efter lidt tid kommer de frem, og så begynder jagten. Sidste gang købte jeg 2 hanner og 3 hunner, velvidende at jeg bliver nødt til at tage nogle fra igen. Kribensis begynder hurtigt at jagte hinanden, og der vil komme "udstødte" fisk. Man ved aldrig om det er en han der jager rundt med hunnerne, eller om der er en eller flere dominerende hunner der jager rundt med alle de andre. I mit tilfælde var der en dominerende han som var ganske fredelig, og som 2 dominerende hunner bejlede til. Den sidste hun og han blev de udstødte, og min erfaring er at man lige så godt kan tage dem op og forære dem væk. De risikerer nemt at dø. Du ser nemt hvem der er de udstødte. De bliver jagtet rundt og gemmer sig tit under
et stort blad eller bag fx varmelegemet. Jeg var dog så heldig at de 2
udstødte synes godt om hinanden, så de får deres eget akvarium når jeg lige får indrettet det. Det plejer at være sådan at når man har 2 hanner, så vil den ene han før eller siden oftest begynde at jage den anden. Jeg ville dog gerne være sikker på at jeg havde en han hunnerne ville synes om, og derfor købte jeg to velvidende at jeg skulle af med den ene igen. Jeg undgik den situation at stå med en han og 2 hunner der ikke brød sig om hannen.

Når man har planter i et akvarium er det lidt en videnskab at opnå optimale betingelser for disse. Det kan man læse om andetsteds, jeg vil blot sige at under mit akvarium har jeg sat en flamingoplade fast for at beskytte rødderne mod kulde. De planter jeg vælger har store plade, og danner skygge og ekstra skjul for denne lille aggressive fisk. Jeg sørger for at mindst halvdelen af lystofrørene er velegnet til planterne.

I naturen kan man finde kribensis i mange slags vand. I klart rindende
flodvand, i sortvand og i PH værdier der spænder fra 4.5 til 8.5 (4 - 25
dH), men 7 synes at foretrække. PH"en har en indvirkning på ynglens køn, og ved en PH på 7 0g lidt under får man ofte en jævn fordeling. 27 grader er en god temperatur for kribensis. Altså kan kribensis fint leve i vores postevand, og med rødder nærmer vores postevand sig en PH kribensis holder meget af. Man kan også tilsætte osmosevand eller regnvand hvis man vil.

Akvariet behøver ikke være specielt stort, men der skal være mange
gemmesteder. Jeg har mine kribensis i et 180L sammen med 5 maller. Ved valg af maller skal man vide at mange maller er æg røvere.
Jeg vil ikke anbefale andre cichlider i akvariet, og slet ikke fisk der også
slås om hulerne. Fisk med lange finner som fx scalarer kan risikerer at
blive bidt i deres finner. Fredelige stimefisk der holder sig i det
mellem/øvre vandlag kan være en mulighed. Det har jeg set flere steder med succes. Selv om kribensis er fra Afrika egner den sig ikke til at gå i et malawi eller tanganyika akvarium. Afrika er et stort land, og de forhold kribensis lever under (fx floder i vestafrika) har en anden værdi end det hårde alkaliske vand fra de store søer som malawisøen, tanganyikasøen og victoriasøen. Kribensis ses bl.a. i verdens tredjestørste flod, Nigerfloden. Man kan lave huler på mange måder. Hvis man gerne vil have det skal se naturligt ud, så kan man brug de førnævnte kokosskaller og ved siden af dem placerer en sten samt små stykker kokosskal. Så kan det se ud som om kokosnødden er faldet ned fra et træ der rækker ud over floden, og kokosnødden er faldet i vandet, ramt en sten, og dermed slået i stykker. Mange bruger også urtepotter, men dem finder jeg ikke særligt dekorative. Man kan også opbygge huler af sten. Nogle limer dem sammen med silikone for at de skal forblive sammenhængende. Det gør jeg nu ikke. Bare sørg for at
der ikke kan graves grus væk under dem så de styrter sammen. Det gøres ved at placere stenene før man hælder grus i, gerne placeret på et stykke flamingo. Jeg laver kun 1 indgang til hulerne, og hulerne sørger jeg for er mørke. Der kommer ikke lys ind. Du kan også møde kribensis der bestyrer mere end 1 hule. Lav ikke indgangen til hulen meget større end fisken kun lige kan komme ind. Den dækker ofte indgangen yderligere til så den netop kun lige kan krænge sig ind. I flere af mine akvarier har jeg taget nogle PVC rør. Først ligger jeg en flamingeplade, og herefter nogle rør. Oven på rørene ligger jeg nogle større sten der skjuler rørene og holder dem nede (ellers vil mange typer rør også flyde), og til sidst hælder jeg grus på så alle rør er dækket 100%. Disse huler ser meget naturlige ud, og er lige så
eftertragtet som kokosnødderne. Tæt bevoksning foran fx stenhuler er også godt, og fx giver javamos beskyttelse til ynglen når den bliver frit
svømmende.

Parring (ja jeg har ikke ellers gjort nok ud at inddele i afsnit)

Kribensis er nemme at få yngel med, og det kan lykkes for alle. Unge
kribensis kan dog ikke altid finde ud af det. De første gange spiser de
måske æggene, eller passer ikke på deres unger, men de skal nok lære det efterhånden som de har fået kuld nogle gange. Kribensis bliver 3-5 år, og du kan nå at få mange kuld. Hunnen passer på æggene i hulen, mens hannen passer det ydre revir. Fjenderne skal derfor igennem 2 skanser for at nå ynglen.
Først soldaten der slås på slagmarken rundt om hulen, og til sidst i duel
med dronningen ved hulen, og kribensis"en passerer man ikke sådan uden videre. Ikke når de først har lært kunsten i ynglepleje. Hvis du ikke har andre fisk i akvariet kan du gå glip af dette enestående forsvar, og snyd ikke dig selv for det. Derfor har jeg fx nogle maller i akvariet. Hvis du ikke har andre fisk i akvariet får hannen muligvis slet ikke lov til at
deltage, og bliver jagtet væk af hunnen.

Selve parringslegen foregår ved at hunnen viser hannen nogle af hendes uimodståelige tricks. Vi mænd er jo også facineret af en udfordrende brasiliansk karnevals danserinde der kan ryste hendes former. Kribensishunnen bruger de samme forbudte trin. Hun tager den flotte dragt på (farverne bliver meget tydelige) og så ryster (sitrer) hun foran hannen, som så ofte vil finde hende særlig attraktiv. Hunnen giver ikke op hvis hun skulle blive afvist nogle gange (no hard feelings her), hun prøver bare igen senere. faktisk hver gang hun ser hannen i mange tilfælde. Denne flirt og opvisning ses hos flere cichlider, men hos mange arter er det hannen der i højere grad prøver at tiltrække hunnen end omvendt. Nogle gange ser man kribensis hannen lave de samme vibrerende sambaøvelser over for hunnen også, og så er man sjældent i tvivl om at de finder sammen. Som sagt tager hunnen sig af det indre revir og selve plejen mens hannen jagter mallerne væk. Derfor skal der være forskellige rødder som mallerne kan flygte om bagved. Hannen jager dem ud af syne.

Hunnen lægger typisk så sine æg efter 2-3 uger, og æggene klækkes efter en uges tid, nogle gange efter få dage og andre gange efter en god uges tid. Hunnen forlader sjældent ynglen, men når hun gør det for at finde føde, så ser man tit at hannen tager over indtil hun er tilbage.
Når ynglen bliver fritsvømmende tror man at det er små afhøvlede stålspåner og at hun er en magnet. Sådan ser det i hvert fald ud når de begiver sig ud på de første mange ture. De følger moderen meget tæt. Dykker hun opfatter de det som fare, og dykker med det samme. Stiger hun føler de sig trygge og svømmer mere frit. Det er meget forskelligt hvor mange æg moderen har lagt og derfor er antallet af yngel
meget svingende. Nogle gange er der 10 og andre gange mere end hundrede.

Æggene kan være lagt i toppen af hulen eller på bunden. Hvis du gentagne gange oplever at æggene bliver ædt, så prøv at have lidt svagt nattelys i akvariet. Det vil hjælpe parret med at holde bedre øje med æg eller yngel.

Jeg fodre ungerne med småt flagefoder og afskallet artemia. Alsidigt foder er godt for alle fisk og kribensis er ingen undtagelse.
Hunnen tager ungerne med på siteseeing for at lære dem at finde føde. Dog hjælper jeg gerne lidt med at have artemia i en sprøjte så jeg kan placerer foderet tæt på ynglen.
Denne fornemme ynglepleje ophører som regel på et tidspunkt. Ofte i
forbindelse med at forældre er klar til at lege igen, og så kan man
risikerer at ynglen bliver "mad". Man ser også til tider, at de første unger får lov til at hjælpe med næste ynglepleje, men når forældrene begynder at jage ungerne væk, så plejer jeg at fjerne dem. Man kan også fjerne æggene så snart de er lagt, men det gør jeg aldrig. Jeg er sikker på at ungerne lære meget af den ynglepleje forældrene har udvist, og naturen må jo gå sin gang i dette stadie synes jeg. Nu er jeg heller ikke en kommerciel opdrætter.

Afrika er bestemt ikke kun malawi og tanganyika. Jeg håber du får mod på kribensis!